På Instagram går hun under navnet »Moneymum«. Her er hendes bedste tip til, hvordan du får råd til dine drømme

Man behøver ikke at være en forgældet pædagogmedhjælper fra Brøndby med en cigaret i mundvigen og et ben i RKI, før man har rod i økonomien. Spørg bare Pernille Oldgaard. Hver dag rækker folk ud til hende for at få hjælp til at forbedre deres hverdagsøkonomi. Det er sygeplejersken. Lægen. Ingeniøren. Direktøren. »Det er alle, der kommer hos mig. Alle fra den studerende til sosu-assistenten til overlægen og den selvstændige med plus ti millioner i midler. Det er det, der er så sjovt ved det her job,« siger hun. Siden 2021 har hun arbejdet som selvstændig økonomisk rådgiver og finansiel influencer, hvor hun producerer indhold til sociale medier under profilen »Moneymum«. Inden da var hun filialdirektør og bankrådgiver i Nordea. »Det, jeg hjælper med, og som jeg også gjorde som bankrådgiver, det er at skabe et overblik for folk over deres økonomi. Det sker for rigtig mange, at de mister overblikket over alle de penge, de overfører frem og tilbage hver dag. De aner ikke, hvad de bruger dem på.« Pernille Oldgaard mener, det er ved planlægningen, det går galt. Derfor er det også her, hun griber ind. I øjeblikket er hun aktuel med bogen »Overblik« – en håndbog i, hvordan man finansierer sine drømme i en hverdag, som ofte er for travl til at man når at tænke over, hvornår man trækker kortet. Her er hendes fire bedste råd til, hvordan du får det fulde potentiale ud af dine penge. 1. Læg økonomierne sammen Hvis du bor med din partner, så er det første, du skal gøre at få fællesøkonomi, mener Pernille Oldgaard. Det er kontroversielt, er hun godt klar over. Men har man problemer med at bevare overblikket over husholdningens indtægter og udgifter, er det »meget nemmere«, hvis der kun er en økonomi at holde øje med. Desuden slipper man for konstant at skulle holde regnskab og sende MobilePay-anmodninger mellem hinanden, som Pernille Oldgaard og hendes partner sendte mange af, inden de lagde deres økonomier sammen. »Man får også en anderledes respekt for pengene, når de ikke kun er ens egne, men ligger i en fælles kasse,« siger hun. Kræver det ikke også, at man er enormt enig med sin partner om, hvad man bruger sine penge på? »Jo, det gør det helt sikkert. Derfor fungerer det heller ikke for alle. Men jeg vil vove at påstå, at de fleste kan have en semifælles konto,« eller lommepengemodellen, som hun også kalder det. Ud fra lommepengemodellen deler man alle fælles udgifter 50/50. Hvad der er tilbage af ens indtægt beholder man selv som sine egne lommepenge. Med denne model får man derfor ikke altid sparet så meget op. 2. Find et mål Motivation er for det meste drevet af et mål eller en drøm. Vil du ændre dine økonomiske vaner og finde flere penge i hverdagen, er det derfor vigtigt at give dig selv en grund til det. Måske drømmer du om et sommerhus eller en rejse. Måske har du en konfirmation eller et bryllup om hjørnet. Måske vil du begynde at investere. »Drømme kan se meget forskellige ud. Og det er det, penge kan. Penge handler i høj grad om at få råd til sine drømme,« siger Pernille Oldgaard. Handler det at have råd til sine drømme ikke lige så meget om, at nogen bare har mindre, og andre har mere? En sosu-assistent kan vel ikke drømme sig til en villa i København? »Nej, det kan hun ikke. Men den drøm tror jeg heller aldrig, hun har haft, når hun har valgt det arbejde, hun har. Men alle kan reducere deres udgifter, og så kan man altså lige pludselig lægge mange penge til side. Jeg har set eksempler på studerende, der i deres studietid har sparet op mod 300.000 kroner op,« svarer Pernille Oldgaard. »Og så vil jeg også sige, at dem, der har høje lønninger, jo også har tilstrækkeligt større udgifter. Så bare fordi man tjener mere, har man ikke nødvendigvis flere penge mellem hænderne.« 3. Læg et nulbudget I 2019 gav Pernille Oldgaard sig selv et mål om, at hun og partneren skulle spare 300.000 kroner op i løbet af et år. Samtidig havde de et hus, et barn og to indkomster, der begge lå lige omkring de gennemsnitlige 534.000 om året. Da året var omme, var målet nået. »Hemmeligheden er simpel: Vi lagde et budget på en ny måde og satte et loft over vores forbrug.« Budgettet kaldes også for et Zero Based Budget – eller et nulbaseret budget på dansk. Ud fra den model tildeles hver en krone af din indkomst en plads i budgettet. Nogle går til faste udgifter som husleje, strøm og afbetaling af lån. Andre går til forbrug som transport, indkøb og fornøjelser. Det resterende går til opsparingen. Når måneden er omme, burde der derfor ikke være nogle penge tilbage at bruge. Pernille Oldgaard og hendes mand indførte modellen sådan, at de lavede et samlet forbrugsmaksimum for familien på 12.000 kroner om måneden, som skulle dække mad, husholdningen og fornøjelser. Pengene overførte de til en budgetkonto fra deres lønkonto, og det var kun den konto, de brugte fra. I slutningen af hver måned overførte de så alle de resterende midler til en opsparingskonto. Hvis man har en svingende økonomi, kan metoden være vanskelig at følge, fordi man så vil mangle penge i nogle måneder og derfor ville være nødt til at tage af opsparingen. 4. Fokuser på dine »variable udgifter« Det gode ved et nulbaseret budget er, at det forhindrer, at man bruger for mange penge på variable udgifter, eller »ligegyldige ting«, som Pernille Oldgaard kalder dem. Hvad er ligegyldige ting? »Et klassisk eksempel er fitness-abonnementet, der ikke bliver brugt. Det kunne også være takeaway, som alligevel ofte er kold, når det kommer frem. Tøj, man ikke behøver, og streamingtjenester man ikke bruger.« For mange er det de variable udgifter, der afgør, om der er penge tilbage i slutningen af måneden eller ej. Det er derfor også her, man kan spare absolut mest, mener Pernille Oldgaard. Det år, det lykkedes hende og familien at spare 300.000 kroner op, var det samme år, de valgte at halvere udgifterne til deres madpost. »Før brugte vi 9.000 kroner om måneden på mad. Nu bruger vi 4.500. Det kan sagtens lade sig gøre, selvom varerne er blevet dyrere.« En anden vigtig udgift at holde øje med, er ens forsikringer, siger Pernille Oldgaard. »Der er rigtig mange, der er overforsikrede. Ofte rådgiver banken en til at tegne en livsforsikring, man nogle gange allerede har gennem sin pension eller får senere i livet ved for eksempel ved et jobskifte. Der kan man hurtigt spare mange penge ved at opsige den i banken eller få den, man har hos pensionsselskabet justeret, så den passer til ens behov.« Man skal dog aldrig opsige en livsforsikring, inden man har sikret sig, at den er tilpasset eller tegnet og godkendt et andet sted. Ellers kan man ende med at stå uden en forsikring, tilføjer hun. Vi har snakket meget om at lægge et budget, spare op og reducere sit forbrug. Er det ikke meget banalt alt sammen? »Jo, det er det. Men det er det, der er sjovt. At folk undervurderer, hvor svært det er. Det er jo ikke den dybe tallerken, jeg har opfundet. Jeg har bare fundet ud af, hvordan man gør det nemt.« For de fleste ved jo godt, hvad de skal gøre, tilføjer Pernille Oldgaard. De gør det bare ikke. https://www.berlingske.dk/virksomheder/paa-instagram-gaar-hun-under-navnet-moneymum-her-er-hendes-bedste-tip